Eliaskirken på Vesterbros Torv blev indviet den 17. maj 1908 efter flere års ihærdigt arbejde med at indsamle penge til det storslåede byggeprojekt.

Første skridt var, at Københavns Kirkefond i efteråret 1897 købte forhuset og baghuset på Vesterbrogade 17. I baghuset lå en dansesalon, Valkyrien. Den blev lukket og omdannet til en kirkesal. Samtidig ansatte Kirkefondet to præster, der skulle virke i og ud fra kirkesalen, der blev indviet den 27. marts 1898. Den ene var pastor Andreas Fibiger, der i 1908 blev Eliaskirkens første sognepræst. Da præsterne fik løn af Kirkefondet, var de ikke afhængige af betaling for kirkelige handlinger, så for dem blev det ikke aktuelt at holde massedåb eller foretage bunkebryllupper.

Arbejdet i og ud fra Mariæ Kirkesal blev delt op i to distrikter, østre og vestre, som oprettede hver sit menighedssamfund. Målet var, at der i hvert distrikt skulle bygges en kirke. De to kirker blev Eliaskirken (1908) og Mariakirken (1909), der begge har rødder i Mariæ Kirkesal.

Allerede dagen efter indvielsen af Mariæ Kirkesal købte Kirkefondet en grund på Vesterbros Torv til den kommende torvekirke. Ejendommen Vesterbrogade 49 blev købt for 81.000 kroner af drivremmefabrikant L.P. Sørensen. Man forventede i 1898, at kirken ville komme til at koste ca. 200.000 kroner. Kirken skulle tegnes af arkitekt Martin Nyrop, som havde tegnet Københavns Rådhus, der var ved at blive opført (1892-1905).

Nyrop var klar med tegningerne den 31. januar 1900. Men hans forslag om at opføre en stor stentrappe op til kirkens indgang stødte på vanskeligheder i Københavns Kommune, som krævede en årlig leje på ca. 700 kroner for den del af torvet, hvor trappen ligger. Kommunen tilsluttede sig nogle år senere ideen mod, at der gratis blev indrettet et rum under trappen, hvor kommunen kunne opbevare trillebøre og redskaber til vejarbejder.

Indsamlingen til opførelsen af kirken begyndte så småt i slutningen af 1899 og fortsatte de følgende år. Ved udgangen af 1901 var der indsamlet ca. 10.500 kroner. Det første store officielle opråb om støtte kom juledag 1902. Både fattige og rige bidrog til kirkebyggeriet – enten økonomisk eller i form af materialer og håndværksmæssig bistand til byggeriet.

Grundstenen til kirken blev lagt palmesøndag, den 8. april 1906, og der blev holdt rejsegilde søndag den 16. december samme år. Ved årets udgang var der i alt samlet 162.000 kroner ind til kirken. Offerviljen var stor, og det lykkedes at samle det nødvendige beløb. Det var en gældfri kirke, der blev indviet den 17. maj 1908. Inklusiv byggegrund løb kirken op i 317.050 kroner, og regnskabet over indsamlingen viser et overskud på 54,03 kroner. Hvis man yderligere medregner værdien af lysanlæg, kirkeklokke, døbefont og andre ting, der blev betalt af private givere, kommer den samlede pris for Eliaskirken op på 333.000 kroner.

Tekst: Bent Dahl Jensen og Per Vibskov Nielsen
Kilde: A. Fibiger: "Guds banede vej" (1933)